
Foam isolering er nok den mest effektive metode at isolere på. Skummet ekspanderer nemlig op til 100x, og når ud i selv de mindste sprækker og huller. På den måde kan du lukke de fleste kuldebroer, som kan være svære at få lukket med eksempelvis rockwool. Foam isolering har også en højere lambda værdi, så derfor er det et suverænt produkt.
Foam isolering er 2 komponent, og har været brugt siden 1940’erne. Man brugte dog kun foam isolering af militæret til datidens kampfly. I starten af 1970 begyndte man så at benytte denne metode til normale husbyggerier.
Der findes 2 typer foam isolering og nedenfor kan du læse forskellen på de 2 typer.
“Open cell foam” er en foam isolering med åbne celler. Den er mere svampet i udseendet og langt blødere end lukket celle skumisolering.
Denne type isolering er også fantastisk lydisolerende, og det er typisk den som bliver brugt i vægge og tagkonstruktioner.
“Closed cell foam” er en foam isolering med lukkede celler. Denne type foam har en meget kompakt cellestruktur og er derfor super stærk, når den er hærdet. Denne type isolering er en god luftspærre og derfor er det sindssygt vigtigt med et ordentligt ventilations system.